Sneakpeak på HOT MESS

Hot mess Lucy Vine

I dag er det Valentines Day. Men for 29-årige Ellie Knight går aftenens date ikke ligefrem som forventet. Læs allerførste kapitel af HOT MESS lige her.

 

Fredag d. 14. februar kl. 19:34
Sted: en seriøst hæslig bar, indrettet til at få folk til at føle, at de aldrig
nogensinde finder et sted, de passer ind. På væggen er der et guldindfattet
elghoved, ned fra loftet hænger en kæmpestor, kunstig guldlysekrone,
og der er spejle overalt og uplight-lys. Hvad slags monster installerer
uplight?

Jeg sidder stille, musestille. Jeg har arrangeret mig selv i den helt rigtige
tilfældige-men-tiltrækkende positur ved baren med min bedste side
(den højre) vendt mod døren. Det er ikke vildt behageligt, men det er
okay, for HDKVM (Ham, Der Kunne Være Manden) kan når som
helst dukke op, og hvis film ellers har lært mig noget, og film har lært
mig alt, så er kærlighed ved første blik nøglen til alt det her ’levede lykkeligt
til deres dages ende’-noget.
Der går nogle minutter, mens jeg sidder stiv som en pind og er vagt
opmærksom på, at barpigen kigger nysgerrigt på min efterligning af en
af Madame Tussauds voksfigurer.
„Er du okay?“ spørger hun til sidst med et forlegent smil, mens hun
tørrer rundt om mig med sin klud.
Er jeg okay? Hm. Det er et ret stort spørgsmål. Det er valentinsdag,
og jeg sidder alene på en barstol (selvom barstole er min nemesis; er nogen,
helt ærligt, i stand til at kravle op på en stol og ned igen med elegance,
og gider de vise mig hvordan, for jeg kommer ikke ud på toilettet
i aften) og venter på en blind date, der potentielt har brændt mig af.
Mit ansigt er rødmosset og skinner, og jeg har ikke taget blotpapir med.
Nå ja, og nervøsitetens sved løber ned i øjnene på mig. Men hun har nok ikke brug for hele min tankestrøm, så i stedet nikker jeg muntert
og beder om noget mere alkohol (hvis jeg skal brændes af, kan jeg
lige så godt have det sjovt imens).
Hun smiler. „Er det fint med hvidvin?“ Jeg smiler og nikker. „Du
ser rigtig pæn ud forresten,“ tilføjer hun og hælder op til mig med løs
hånd og uden målebæger (hvilket jeg er hende evigt taknemmelig for).
„Tak,“ siger jeg og stråler, mens jeg tænker, at man ikke kan bruge
pæn til noget. Jeg hiver lidt op i min nederdel, mens jeg forsigtigt balancerer
på den ene balle og trækker blusen lidt længere ned. Hvem
gider pæn?
Og så vibrerer min telefon som ved vulgær magi. Det er ham!
Det er ikke ham, det er Sophie:

Er du OK? Xxxx

Jeg ruller med øjnene. Alle bekymrer sig om mig og spørger hele tiden,
om jeg er okay. I dag har jeg i alt fået 11 beskeder fra venner og familie,
der vil tjekke, om „det går okay“ og „sender kærlige tanker“. Jackie
– fucking-to-og-halvtreds-år gamle Jackie fra arbejde, hvis bedste ven
sidder i fængsel for at have stjålet fra deres lokale bingohal – Jackie har
ondt af mig. Det er så fedt at høre, hvor meget mine kære synes, at det
næsten er værre end døden at være tæt på 30 og single på valentinsdag.
Jeg får øjenkontakt med den gyldne elg. Og ja, den her situation
er faktisk værre end døden.
Min søster, Jennifer, har arrangeret daten. Hun sagde – og nu citerer
jeg: Hvis jeg overlader det til dig, ender du med at dø alene. Og jeg
er ikke den, der kommer og forhindrer kattene i at æde dig. Jeg gør det
ikke. Jeg har nok at lave. Så hun arrangerede aftenens date medMartin,
der tilsyneladende ikke ser vildt godt ud, men du er desperat, og han er
god nok til dig. Så det er jo spændende. Han arbejdede tidligere som
et eller andet sexet-lydende skatteadvokatsagtigt sammen med Jennys
mand, Andrew, og har kun været single i et par måneder. Men Jenny
siger, at det er der, man skal springe på dem. Hvis man venter længere, bliver de snuppet. Martin og jeg har udvekslet et par meget formelle,
skatteadvokatsagtige sms’er (på et tidspunkt troede jeg helt ærligt, at
han ville bede om mit cpr-nummer), og han valgte baren og tidspunktet.
Da vi planlagde det, tænkte jeg ikke lige på, at det var valentinsdag,
men det er umuligt at glemme nu med alle de der triste sms’er.
Og i det øjeblik jeg gik ud ad døren, så jeg også et par stå med en hjerteformet,
lyserød ballon. De skammede sig ikke engang over det. Der
er kun en dag om året, hvor de der afskyelige mennesker har lov til
at komme ud af deres huller, og det er i dag. Det er ligesom hekse til
halloween, bortset fra at alle er ved at brække sig over deres magiske
evner.
Der går et par minutter til, og så sender jeg en ny besked til
HDKVM.

Jeg håber, du ikke er faret vild! Jeg sidder i baren og drikker migstiv helt alene. Ser supercool ud!!!

Jeg går tilbage og sletter nogle af udråbstegnene. Så indsætter jeg en
blinke-smiley, i tilfælde af at de slettede udråbstegn får beskeden til
at virke for alvorlig. Jeg trykker ’send’ og tjekker klokken. Skatteadvokaten
er næsten en halv time forsinket, og det virker temmelig uskatteadvokatsagtigt.
Hvis han har det så afslappet med at komme til
tiden, kan jeg næsten ikke lade være med at håbe, at han ikke er den
typiske skatteadvokat. Jeg sukker og tænker på, hvornår jeg skal give
op. Pis, hvad hvis han allerede er her, og hans telefon er død? Måske
tror han, jeg ikke er kommet. Jeg aner ikke, hvordan han ser ud, for
jeg gjorde et nummer ud af ikke at finde ham på Facebook, fordi jeg
tænkte EVENTYR, og nu hader jeg mig selv.
Det er bare så ydmygende. Skal jeg virkelig ringe til ham? Nej, det
er endnu mere pinligt end at klatre op på barstole. Sådan noget gør vi
ikke i min generation – vi er sms- og emoji-generationen. Jeg ville udelukkende
kommunikere gennem Buzzfeed-links, hvis jeg kunne. Det gør jeg næsten, faktisk.

Jeg venter fem minutter til. Nu har jeg WhatsAppet, sms’et og
– døm mig ikke – ovenikøbet sendt ham en ’sjov’ snapchat, hvor jeg
spørger, hvor han er. Jeg bider al skam i mig og ringer. Direkte videre
til telefonsvarer. Det er et megadårligt tegn. Skal jeg lægge en besked?
Jeg er seriøst dårlig til at…for sent.
„Åh! Hej! Øh. Det er Ellie. Eleanor Knight. Jennifers søster?
Andrews kones søster? Andrew, som du arbejdede sammen med i 2010
og stadig er venner med på Facebook, og så sendte hans kone dig en
besked på Facebook, om du ville på date med hendes desperate søster?
Det er mig! Jeg sidder i baren, jeg tror, vi aftalte 19:30, ikke? Jeg
har fået to og et halvt glas hvidvin, og det lyder som ret meget, men
de var små. Agtige. Stor-små. Jeg håber, du er okay. Ring eller send en
sms, når du …“ Hans telefonsvarer afbryder mig, hvilket er fair nok,
for jeg ville også selv have afbrudt mig. Hvorfor kan man i det hele
taget stadig ringe fra mobiler? Det er, som om de ligefrem ønsker, at
man fucker sit liv op.
Måske er han død! tænker jeg begejstret. Måske blev han kørt ned
af en bil på vejen, fordi han slæbte på en latterlig, hjerteformet lyserød
ballon, der gav ham tunnelsyn, så han trådte ud på vejen uden at
se den Mini Cooper, der kom susende imod ham. Jeg ser ballonen for
mig, som den svæver roligt af sted på nattehimlen og væk fra blodbadet
nedenunder.
Det ville betyde, at han ikke har brændt mig af, men også at Jenny
ikke kan være vred på mig over at ødelægge det her.
Barpigen kommer tilbage. Hun har et shot i hånden. Hun rækker
mig det: „Værsgo. Drik det og glem det hele. Det er noget med en
mand, ikke? En mand, der opfører sig som en idiot? Du har brug for
det her.“
Jeg griner og tager imod tequilaen. „Skal vi tage en sammen?“ spørger
jeg. „Jeg bliver brændt af på valentinsdag, og det er ret smukt, ikke?“
Hun snupper et glas til. „Kunne være værre,“ siger hun. „Jeg blev
dumpet i går på sms. Han sms’ede mig. Mens jeg var her, på arbejde.
Jeg sagde det til min chef, og han sagde: ’Det var synd, men så kan du i det mindste arbejde i morgen på valentinsdag’.“ Hun smiler ironisk.
Vi drikker vores shot.
„Hvor længe var I sammen?“ spørger jeg og tørrer klistret tequila og
det meste af min makeup af hagen. Det er alligevel for sent med kærlighed
– eller bare begær – ved første blik med skatteadvokaten. „Jeg
hedder forresten Ellie.“
„Et år,“ siger hun og hælder et nyt shot op. „Og så slutter han det
på sms. Han skrev, at han ikke var klar til at binde sig, og ønskede mig
alt godt. Han. Ønskede. Mig. Alt. Godt. Og så med en græde-emoji.“
Hun gyser, og jeg ryster på hovedet. „Det er jeg ked af at høre, sikke
en narrøv.“
Vi drikker shot nummer to.
En grov stemme bryder ind. „Det er ikke alle mænd, der er narrøve,“
siger manden, som står ved siden af os og minder temmelig meget
om en, der kunne være en narrøv. Han er helt solskoldet og har en
lyserød T-shirt på med dyb V-udskæring. Resultatet er et farveclash,
der får ham til at se ud, som om han både er nøgen og midt i et slagtilfælde.
„Måske droppede han dig på sms, fordi han var bange for, at
du ville blive totalt hysterisk.“ Pigen, han er sammen med, ser ud, som
om hun er ved at dø af forlegenhed, men jeg ved ikke, om det er, fordi
hendes date afbryder, eller bare generelt over at blive set i selskab med
en menneskelig rødbede.
„Tak for dit input,“ siger jeg og skærer ansigt. „Vi sagde faktisk ikke
’alle mænd’. Men fyren, der lige har brændt mig af, og ham, der dumpede
– undskyld, hvad hedder du? – på sms, er helt klart narrøve.“
Barpigen nikker ivrigt. „Narrøve,“ siger hun og tilføjer, henvendt til
mig: „Cassie.“
„Har I nogensinde overvejet, om det måske er jeres egen skyld?“
siger han og giver mig elevatorblikket, mens han klemmer øjnene misbilligende
sammen ved synet af min mave. Jeg trækker nederdelen ned
igen. „Måske står al jeres feminisme og jeres høje standarder i vejen for,
at I finder en pæn og ordentlig fyr, der kan tage sig af jer,“ afslutter
han stolt, som om han har fikset vores liv for os. Vi skal bare acceptere vores traditionelle roller som søde, afdæmpede kvinder og så lade
manden styre det hele. Enkelt nok. Cassie og jeg stirrer måbende på
hinanden, mens jeg for mit indre blik ser en Mini Cooper pulverisere
mandens knogler.
En kvinde på den anden side af mig læner sig frem og smiler sødt
til Lyserød Uden Hjerne og siger venligt: „Du er et dumt røvhul.“
Det er smukt formuleret.
Han trækker på skuldrene – han hører det sikkert tit. „Feministkællinger,“
mumler han og vender sig atter om mod sin date, som er ved
at tage sin frakke og taske. Hun smiler undskyldende til os, idet hun
stormer ud, forfulgt af røvhullet, der med sin drink i hånden råber:
„Det var pigerne selv, der startede.“
Cassie griner og henter en flaske vin til os. „Jeg holder pause,“ råber
hun, ikke til nogen bestemt, og går rundt om bardisken og kravler op
på stolen ved siden af mig.
„Tak for det,“ siger jeg til kvinden til venstre og stikker hende en anerkendende
highfive. Manden, hun er sammen med, griner hysterisk.
„Er hun ikke fantastisk?“ siger han og tørrer øjnene og smiler stolt til
hende. Cassie nikker, snupper to ekstra glas og hælder vin op til os alle.


*

Parret hedder Fred og Sarah, og de har været sammen i fire år. De tilhører
en næsten uddød partype, der rent faktisk ikke føler en konstant
trang til at fortælle alle, hvor forelskede de er. David Attenborough står
klar til at lave en hel serie om deres Oprigtigt Lykkelige Forhold næste
år. Faktisk er det helt tilfældigt, at de er ude på valentinsdag. Sarah
er enormt sur over det, hun ville bare ud og drikke sig fuld med sin
bedste-kæreste-ven. Da de opdagede fejlen, besluttede de, at trangen
til at drikke sig fuld var endnu mere presserende end før. Det er helt
tydeligt, at de er meget fulde, og det – går det lige op for mig – er jeg
også. Vi fejrer erkendelsen med endnu et shot, og jeg fortæller de andre
om min blind date. Sarah minder om en fuld tegneseriefigur, da hun peger op mod himlen og med sløret stemme siger: „Skal vi ringe
til ham dit røvhul og lægge en besked?“ Hun snupper min telefon, og
jeg følger med gennem en tequilatåge, da den ringer på medhør.
Den går direkte på telefonsvarer, ligesom før, og Cassie præsenterer
sig ved at råbe: „Hej, din lort.“ Fred begynder at fnise igen, mens Cassie
fortsætter. „Ellie er fantastisk, og du er en narrøv, og du skal ikke
brænde folk af, for så er du en narrøv!“
Det er både vigtige og relevante pointer, og nu er det min tur: „Jeg
er meget vred over det her,Marty.Må jeg kalde digMarty? ForMartin
er et dårligt navn. Det får dig til at lyde som en skatteadvokat, eller noget.
Åh, forresten, venner! Han er skatteadvokat!“
Så fniser vi igen, og Sarah råber „Røvhul“, inden hun lægger på. Jeg
mærker et lille (ædrueligt) sug i maven, der siger mig, at jeg vil fortryde
det her i morgen, og jeg ved, at jeg vil skælde mig selv ud, men lige nu
er jeg ligeglad. Jeg er totalt ligeglad.


*


„Kan du lide at være single?“ spørger Cassie mig nogle timer senere.
Sarah og Fred er gået på jagt efter halloumi-kebab i Londons gader,
så der er kun os, og vi sidder på kasserne i lageret bag baren og spiser
Nutella med plasticgafler direkte fra glasset. Kan jeg lide at være single?
Det er et af de spørgsmål, jeg tit får. Jeg har været alene i godt et år nu,
og i starten var svaret let: Selvfølgelig kan jeg lide det, jeg er vild med det!
Efter at have afsluttet et fire år langt forhold til en fyr, der hed Tim, var
jeg ellevild ved tanken om bare at være mig selv. Har du nogen anelse
om, hvor deprimerende det er at sige det navn under sex? Der var selvfølgelig
ikke noget med at bruge kælenavne, for jeg er ret sikker på,
at det er en seksualforbrydelse at sige „Timmy“ højt i sengen, og han
brød sig virkelig ikke om at blive kaldt fuckmaskine. Det gjorde jeg en
gang, og så stoppede han og spurgte, om der var noget galt.Han sagde,
det bekymrede ham, at vi ikke længere „connectede“, når vi „elskede“.
Ikke ligefrem overraskende, når han brugte ordet ’elske’. Så da vi havde gjort det forbi, begav jeg mig ud på det mest fantastiske sexeventyr.
Der var Fyr Med Sød Hund, Græder Når han Kommer, Stjal Mit Bestik,
FyrMed Død Kone (han kunne nu også have heddet Græder Når
Han Kommer), Lang Og Tynd Fyr (penis, ikke krop) (men også den).
Og Liderlig Læge, der burde tage sin lægeeksamen om, for han lod
ikke til at have forstået det mest basale om anatomi. Det var vigtigt
ikke at bruge deres rigtige navne, som jeg forklarede mine bedste venner,
Sophie og Thomas, for det er ligesom med herreløse hunde: Man
skal ikke knytte sig for meget til dem.
I begyndelsen sagde alle: Åh, fedt! og Godt gået og Du skal bare
hygge dig, det har du fortjent og Døde hans kone virkelig? Men den
holdning har ændret sig de sidste måneder. Nu er det, som om alle går
rundt med et konstant bekymret udtryk i ansigterne over min singlestatus
og spørger, om jeg er glad, spørger, om jeg er ensom, spørger,
om jeg måske er for krævende. Hvilket jeg virkelig prøver ikke at opfatte
som: Kan det være, at du er grimmere, end du tror? De har gået
rundt om emnet på listefødder, som om det er noget, jeg bør være ked
af, som om jeg er et problem, der skal løses. Sms’er mig på fucking valentinsdag
for at sikre, at jeg ikke har gjort skade på mig selv. Jeg troede,
jeg var okay – på toppen, faktisk! – over at være alene, men det
får mig til at stille spørgsmålstegn ved mig selv. Får mig til at tro, der
er noget galt med mig. Hvorfor er det, jeg er alene? Er jeg fuldstændig
uelskelig?
Pludselig føler jeg mig lidt sølle. Nutellaen smager som lim i min
mund, og jeg mærker en bølge af kvalme skylle ind over mig. Jeg må
ud herfra, men Cassie ser på mig og venter på svar.
„Jeg ved det ikke,“ svarer jeg ærligt. „Jeg føler mig ikke ensom. Ensomhed
er kun noget, jeg har følt, hvis jeg var i et forkert forhold. Og
på aftener som denne har jeg ikke lyst til nogensinde at date igen.Men
kærligheden er jo det med at leve lykkeligt til sine dages ende, ikke?
Den slutning, vi alle vil have.“ Vi bliver stille.
En sms summer ind på min telefon. Hvilken af mine medynkende
venner er det nu?
Det er ham! Skatteadvokatsrøvhullet, omsider. Jeg læser den. Og så
læser jeg den igen. Ordene er slørede. Jeg er meget fuld.


Hej, Eleanor. Jeg har læst alle dine beskeder. Jeg er bange for, at du
har misforstået. Det var i morgen, vi skulle mødes. Jeg skrev d. 15.

Ups.
Jeg løber vores beskeder igennem.
Klart.
Lørdag.
Dagen efter valentinsdag.
Ups.
Der kommer en sms til.


Hmm. Jeg har lige hørt dine beskeder på min svarer. Jeg spiste
middag med mine bedsteforældre, så jeg havde slukket telefonen.
Skal vi ikke bare sige, at vi dropper i morgen?


Jo, det er fair nok.
På vej ud tilbyder nogle fyre mig et trøsteknald, og da jeg når hjem
til mit hul af en lejlighed, ville jeg ønske, jeg havde sagt ja.

 

Find bogen her: https://flamingobooks.dk/products/hot-mess



Ældre indlæg Nyere indlæg


Skriv en kommentar