Sveriges største romanceforfatter er klar med drama om forbudt kærlighed, magtkampe, intriger og løgne

2016 Bestseller Ferie Feriebøger Gyldendals Bogklubber kærlighed Kærlighedshistorier Romanbogklubben Romance Romantik serier Simona Ahrnstedt Sommerbøger Sommerferie Sommerlæsning Stockholm Summer read Sverige

Kærlighed og intriger i svensk bestsellerroman

Simona Ahrnstedt er Sveriges største romanceforfatter. Læser du romance, er hun ikke til at komme uden om: Du vil du elske Ahrnstedts altopslugende drama om forbudt kærlighed, magtkampe og intriger. 

Romanbogklubben har i denne måned udvalgt Arvingen som "Månedens bog", hvor den udkommer i en smuk hardback-udgave.  


Katrine - redaktør hos Romanbogklubben - anbefaler Arvingen med disse ord:

"I år går min og familiens sommerferie til Bornholm, hvor vi har lejet et sommerhus i to uger. Huset ligger et stenkast fra vandet, så hvis vejret bliver godt, skal vi dase på stranden, mens børnene boltrer sig i bølgerne. Lange dage med sol, saltvand og sild. Ren bornholmerharmoni med andre ord.

Men, men, det kan jo ske, at de bornholmske vejrguder ikke har samme planer som jeg, og så kan det være småt med idyllen, vi længes så meget efter. For det der med at komme hinanden ved i et lille hus, mens regnen pisker ned. Det er en prøvelse, det ved alle, der har overlevet sommerhus i regnvejr i mere end to dage.

Derfor er jeg også allerede gået i gang med at planlægge, hvilke romaner der skal øverst i bornholmerbunken. Og her kan svenske Ahrnstedt i hvert fald gøre sit til, at jeg glemmer tid og sted og, gud forbyde det, regn og rusk. Ahrnstedts Arvingen er første bind i en elegant og underholdende trilogi om De La Grip-familien og deres magtkampe, intriger og kærlighedsaffærer. I Sverige er Ahrnstedt allerede et stort navn...Ahrnstedts bøger er solgt i mere end 100.000 eksemplarer. Glæd dig til Arvingen. Den vil forsøde dit sommerliv uanset hvor du befinder dig og uanset vind og vejr."

Hardbackudgaven af Arvingen er eksklusiv for Romanbogklubben og du kan få den lige her.

 

Arvingen udkommer som e-bog og lydbog d. 6. juni - og som paperback d. 13. juni. Du kan læse mere om Simona Ahrnstedt og Arvingen her.

Du kan få en gratis smagsprøve på Simona Ahrnsteds Arvingen lige her



Ældre indlæg Nyere indlæg


Skriv en kommentar