Afsløring: Det kommer Simona Ahrnstedts kommende roman til at hedde og sådan ser forsiden ud

Bestseller Bøger der giver dig kilden i maven De la Grip Forside Kommende bøger Romance Romantik Simona Ahrnstedt Stockholm Sverige Vovestykket

Simona Ahrnstedt

Det er ikke kun i Sverige Simona Ahrnstedt har taget læserne med storm med sin Stockholmske romance-serie. Serien er solgt til mere end 17 lande, har fået stjerneregn fra såvel anmeldere og læsere.
Også i Danmark har læserne taget godt i mod Simona Ahrnstedts serie, som vi er meget stolte af at stå som udgiver af i Danmark. 
De to første bøger i serien - Arvingen og Løftet - udkom i Danmark i 2016. Vi er glade for endelig at kunne løfte mere af sløret for tredje og sidste bog i serien, som nu har fået både titel og forside:

 

Vovestykket - Simona Ahrnstedt

 

Som titlen mere end antyder er der der lagt op til et dramatisk brag af en afslutning:

Ambra Vinter er journalist på Sveriges største nyhedsavis. Kort før jul bliver hun sendt til Kiruna i det nordlige Sverige på en opgave, ingen andre vil have. Ambra har gode grunde, ingen andre kender til, til at undgå Kiruna. 

Dagene op til jul møder hun Tom Lexington, en tidligere elitesoldat, der slikker sårene oven på et helikopterstyrt og tilfangetagning. Men på trods af deres åbenlyse tiltrækning er Tom ikke kommet sig over bruddet med sin ekskæreste, og efter en svidende afvisning beslutter Ambra sig for, at hun er bedre tjent uden Tom. 

Da Ambra pga. et aflyst fly bliver nødt til at blive i Kiruna, mødes de igen, og mod begges forventning vender tiltrækningen tilbage. De opdager nye sider af hinanden. Og en lidenskab ingen af dem har oplevet før.



DETALJER:
Simona Ahrnstedt: Vovestykket udkommer hos FLAMINGO den 7. juni 2017.
Udkommer som paperback, e-bog og lydbog.

Læs mere om Vovestykket her.

 

 

Vovestykket



Ældre indlæg Nyere indlæg


Skriv en kommentar