Gyldendal søger redaktør til underholdnings-imprintet Flamingo

Job Ledige stillinger Redaktør



Har du solid erfaring med forlagsarbejde? 

Vil du være med til at finde og lave bøger til tusindvis af ekstraordinært dedikerede læsere? Banker dit hjerte også ekstra hurtigt, når du får en ny, besnærende og underholdende historie i hånden (eller ind på iPad’en)?  

Den mest spændende stol i den kulørte del af dansk forlagsbranche er ledig. 


Du er den, vi leder efter, hvis du er …

  • Ambitiøs og har et stærkt kommercielt drive. 
  • Vild med kulørt litteratur - hvad enten det er den lyserøde, erotiske, spændende eller ramasjang-agtige variant. Og vild med de læsere, der elsker disse genrer!
  • Struktureret, omhyggelig og har sans for detaljer, hvad enten det kommer til kontraktforhandlinger, udvikling af omslag eller redigering af tekster.

 

FLAMINGO er placeret centralt i Gyldendals salg- og marketingafdeling med reference til den digitale salgschef. Herfra vil du i samspil med Redaktion, Salg og Marketing have ansvaret for at forme og udvikle FLAMINGOs udgivelsesprofil.

 

Redaktørens opgaver vil være …

  • Udvælgelse, forhandling og antagelse – dag til dag og på internationale bogmesser.  
  • Produktion af titlerne fra oversættelse til omslag.
  • Stort tværfagligt samarbejde med både eksterne leverandører og interne kompetencer.

 

Interesseret? 

Send os så snart som muligt dit uddybede CV sammen med en ansøgning, der forholder sig konkret til kvalifikationerne i opslaget. Vedlæg reference-info og foto. 

Send det hele som én samlet pdf, navngivet dit eget navn, til: ansoegning@flamingobooks.dk 

Stillingen er fra 1. september 2016 og ansøgningsfristen er 15. august. Vi holder løbende samtaler. 

Spørgsmål til stillingen stiles til digital salgschef Carsten Odgaard på: carsten_odgaard@gyldendal.dk 

 

 

Om FLAMINGO

Med FLAMINGO sendte Gyldendal i 2015 en helt ny fugl ud i det danske boglandskab og lancerede sit første imprint i mere end 50 år.
FLAMINGO er et pusterum i travl hverdag, og er dedikeret til at udgive og finde de bedste underholdningsromaner. Fra det hede til det søde, fra det rørende til det hjertebankende. Fra hverdagsproblemer til kærlighed, glamour og spænding. Hos FLAMINGO elsker vi kort sagt gode historier og gribende fortællinger. 

flamingobooks.dk

 

Om Gyldendal

Gyldendal er Danmarks største og ældste forlag, og ønsker at fastholde og udbygge sin position som landets førende udgiver af skøn- og faglitteratur for børn og voksne og af materialer til undervisning på alle niveauer.
Dette sker i et dynamisk samspil mellem tradition og fornyelse, i forståelse for den kulturelle og demokratiske arv, i åbenhed over for bogmarkedets udvikling og for nye udtryksformer og medier - og ved fortsat at stille høje krav til kvalitet, mangfoldighed, redaktionel omhu og markedsføring.

Vi har til huse i historiske lokaler centralt i København. 



Ældre indlæg Nyere indlæg


Skriv en kommentar