I 2017 får du de bedste bøger

2017 Åndeløs Brittainy C. Cherry bøger der forfører De la Grip Drama Dublin Street Elements Elle Kennedy Erin Watt Guide Jen Frederick Kommende bøger Kristin Callihan Nora Roberts Off-campus Papirprinsessen Romantik Samantha Young Simona Ahrnstedt The Royals

Vi er ved at lukke døren til 2016, men inden vi gør det, kan vi lige nå at kigge frem og ind i det nye år og give jer et sneak peak på, hvad I kan glæde jer til fra FLAMINGO i 2017.

Kærlighed, intriger, drama, spænding fra Nora Roberts, Elle Kennedy m.fl. Der er masser af bøger, der forfører, til dig i 2017.

 

To af FLAMINGOS største serier bliver afsluttet i 2017:
Elle Kennedys Off-campus-serie lancerede vi i 2016, hvor vi udgav de tre første bøger: AFTALT SPIL, LAGT PÅ IS og DØMT UDE. I har taget fantastisk imod serien, som nu har solgt i mere end 20.000 eksemplarer. Og nu er vi altså klar til at lukke det sidste kapitel i Off-campus-serien med et brag af en bog: KAMP TIL STREGEN udkommer 15. marts 2017. Du kan allerede nu læste de første sider af bogen her.   

I 2017 afslutter vi også Simona Ahrnstedts trilogi om familien De la Grip. I 2016 havde vi fornøjelsen af at udgive ARVINGEN og LØFTET – og vi offentliggør en udgivelsesdato på bind tre i starten af 2017.

Der kommer også andre nyheder fra gamle kendinge, blandt andre Samantha Young. Her kan du glæde dig til JAMAICA LANE, som er tredje bog i DUBLIN STREET-serien.

 

Nye serier, nye forfattere:
Men der er også helt nye ting på vej. Som vi tidligere har annonceret har FLAMINGO fået en af verdens bedst sælgende forfattere i hus: Nora Roberts. Du kan glæde dig til flere Nora Roberts-bøger fra FLAMINGO i 2017, og den første vi udgiver er LØGNEREN:

"Shelby Foxworth er i chok. Hun har mistet sin mand i en drukneulykke, og nu går sandheden langsomt op for hende. Richard Foxworth var ikke den mand, han gav sig ud for. Han var en kold og kynisk svindler, der bedrog Shelby med andre kvinder og efterlod hende i et økonomisk kaos. I Richards hemmelige bankboks finder hun flere dystre hemmeligheder, og Shelby beslutter sig for at forlade Philadelphias eksklusive forstad og rejse med sin lille datter hjem til familien i Tennessee. 


I trygge og velkendte rammer kommer Shelby til hægterne, og hun møder tilmed en ny mand. Men Richards hemmeligheder spreder stadig ringe i vandet. Og ingen kan vide sig sikre …"




Til dig, der heller ikke kan få nok af Off Campus-serien: Bered dig på Game On.
Et one night-stand mellem stjerne-quarterbacken Drew og den ambitiøse collegestuderende Anna skulle egentlig ikke være mere end det. 

I hvert fald ikke fra Annas side. 

Men Drew har andre planer. Han er en berømthed på campus og er vant til at kunne charmere alt og alle. Anna har derimod ikke det store behov for at få en plads i spotligtet ved siden af hans side, og Drew har derfor sin sværeste kamp foran sig – kampen om at overbevise Anna om, at det de har sammen, er mere end bare sex!

SENDT TIL TÆLLING er sexet college-romance, når det er bedst, og den første fritstående bog i Kristen Callihans Game on-serie.

 


Gail McHugh: Kollision
Efter sin mors død rejser Emily til New York for at begynde sit nye post-college liv og komme tættere på sin kæreste Dillon. Men efter et kort møde med den sexede Gavin har hun svært ved at slå ham ud af hovedet. Og da hun finder ud af, at han er en del af Dillons venneflok bliver tingene for alvor komplicerede…  

KOLLISION af Gail McHugh er en sexet historie om en kærlighedstrekant mellem en kvinde og to mænd. Om jalousi, forførelse og bedrag. Og om styrken til at løsrive sig og genkende kærligheden, når man ser den.

Nr. to i serien om Olivia, Gavin og Dillon, Pulse, er også planlagt til udgivelse i 2017.

FLAMINGO bliver royale!
Vi har tidligere talt om Erin Watt og The Royals, som vi kommer til tale MEGET mere om, for vi er simpelthen ovenud lykkelige for den her serie, som vi næsten ikke kan vente med at præsentere for jer. 


Erin Watt


Bag Erin Watt-navnet gemmer sig to forfattere: Jen Fredericks og en anden god Flamingo-kending, nemlig Elle Kennedy. 

Magtspil. Sex. Hævn. Og en guldindfattet high school-verden, hvor image og penge er alt, og alle har hemmeligheder. Cruel intentions møder Gossip girl i den besættende første del af trilogien om Ella Harper og den stenrige Royalfamilie.

 

 

Hvad gør man, når man har mistet alt? Elements-serien
ÅNDELØS følger Tristan og Elisabeth, der begge har oplevet det største tab, et menneske kan opleve.

Efter at have mistet sin mand vender Elisabeth tilbage til sin fødeby sammen med sin lille datter for at samle stumperne af sit liv. Der møder hun Tristan, som selv kæmper med sin egen personlige sorg og tragedie.   

Men vil det lykkes Elizabeth at få Tristan til at sænke paraderne, se fortiden i øjnene og lukke hende ind? Og er det overhovedet muligt for to mennesker så ødelagte at blive hele sammen?

I BRÆNDT, der er anden fritstående bog i serien, følger vi Louie og Alyssa, der på trods af deres modsætninger – Alyssa privilegerede, men følelseskolde baggrund og Louies misbrugerfamilie – er hinandens bedste venner. Venskabet udvikler sig til en altopslugende kærlighed, men forældrenes svigt har sat sine spor i dem begge. Efter en voldsom ulykke, hvor Alyssa ender på hospitalet, beslutter Louie sig for at begynde et nyt liv langt fra stofferne – men også langt fra Alyssa. 

Fem år efter er han tvunget tilbage til den by, hvor hele hans liv kørte af sporet. Men da han ser Alyssa igen må han spørge sig selv, om kærligheden virkelig kan løse alt…

Brittainy Cherry er eminent til at skrive om de store følelser, når de river i hjertet og gør ondt, og den kærlighed, man både kan snuble over og lade sig opsluge af.

 



Ældre indlæg Nyere indlæg


  • college class rings on

    This blog post did actually me very interesting. I feel these kinds of sort of details interests not just me.
    Absolutely everyone who no less than involve some exposure to
    education will enjoy it! https://goo.gl/OovVOl


Skriv en kommentar