Julegaveguide: 4 bogserier og 12 bøger du kan give i julegave

Amanda Prowse Bogjul De la Grip Elle Kennedy Guide Jul Julegave Julegaveguide M. Leighton Min søsters hemmelighed Off-campus Pretty Simona Ahrnstedt Tracy Buchanan

Bøger til jul

 

Når du giver en bog i julegave giver du ikke bare ting. Du giver dramatik, store følelser, spænding, gys, romantik og længsel. Til inspiration har vi her på FLAMINGO-redaktionen samlet 4 bogserier og 12 bøger som du kan give i julegave.

 

1. Simona Ahrnstedt: De la Grip-serien:
ARVINGEN og LØFTET

Arvingen af Simona Ahrnstedt

Simona Ahrnstedt er Skandinaviens ubestridte romancedronning, og serien har været et kæmpe gennembrud for forfatteren, både i Sverige og Danmark. Serien foregår i et Stockholmsk jetsetmiljø, og i første bind, ARVINGEN, følger vi Natalia De la Grip, som er en af finansverdenens unge supertalenter. I historien bygges dramaet op omkring en umulig relation og et umuligt forhold til den berygtede bad boy David Hammer.

ARVINGEN følges op af LØFTET - og i 2017 udgiver Flamingo tredje og sidste bind i Simona Ahrnstedts samtidsserie. Bøgerne er unikke for deres stemning, stockholmske miljø og personer, som er virkelig likable. Perfekt juleferie-læsning, hvis du spørger os!

Læs mere 
Du finder Simona Ahrnstedts serie om familie De la Grip her

Simona Ahrnstedt - Arvingen

 

2. Elle Kennedy: Off-campus-serien:
AFTALT SPIL, LAGT PÅ IS og DØMT UDE

Smukke pastelfarver indrammer Elle Kennedys bogserie, Off-campus, som hamrede hendes navn fast som navn i Danmark. Inde bag den flotte indpakning finder du en række vidunderlige karakterer, forløsende humor og kærlighedsdramatik der foregår i og omkring et lækkert sports- og campus-miljø.

Skal du give en gave til en der kan lide en eller flere af de her ting, så rammer du plet med Off-campus: Tv-serien SKAM, Colleen Hoover, Cora Carmack og Beverly Hills 90210.

Off-campus er solgt i mere end 20.000 eksemplarer i Danmark indtil videre. Bind 4 i serien, KAMP TIL STREGEN, udkommer hos FLAMINGO i starten af 2017. 

Læs mere
Læs mere om Elle Kennedys Off-campus-serie her.

 


3. M. Leighton: Pretty-serien:
HVIDE LØGNE, STORE DRØMME og MØRKE HEMMELIGHEDER 

Pretty af M. Leighton

M. Leighton strør løgne, drømme og hemmeligheder ud over de tre bøger der tilsammen udgør hendes Pretty-serie. En fælles tematik samler bøgerne som serie, men de kan læses hver for sig og det er ikke den samme historie vi følger gennem alle tre bøger. Er der egentlig noget bedre at læse om, når man nu vil have den helt uforfalskede underholdning i hus? Løgne, drømme og hemmeligheder - og en anelse erotik - må være den grundessens der skal til for at holde os fanget til skærmen eller siden. 

Pretty-Serien er en oplagt julegave til alle der godt kan lide Fifty Shades of Grey af E.L. James og Beautiful Bastards-serien af Christina Lauren. 

Læs mere
Læs mere om M. Leightons Pretty-serie her.

 

4. Samantha Young: Dublin Street-serien:
DUBLIN STREET og LONDON ROAD

London Road af Samantha Young

Bøgerne i Dublin Street-serien følger en gruppe venner, der alle er i midten af tyverne og deres udfordringer med kærlighed, sex, venskab, familie og spøgelser fra fortiden. Samantha Young er eminent til at skabe hovedpersoner, der med deres varme, humor og selvironi løfter sig op fra bogsiderne – du ville næsten ønske, at Jocelyn, Jo og Olivia var dine egne veninder! 

Serien foregår i Edinburgh, og bøgerne oser af stemning fra gaderne i og omkring den gamle og romantiske by.

Samantha Young er - ikke ufortjent - blevet kaldt for Skotlands svar på E.L. James. Men det er ikke bare derfor du skal læse Samantha Young. Du skal også læse bøgerne for de stemningsfyldte beskrivelser af en meget levende og romantisk by; Edinburgh. 

Læs mere
Læs mere om Samantha Youngs Dublin Street-serie her.

 

5. Tracy Buchanan: MIN SØSTERS HEMMELIGHED

Min søsters hemmelighed af Tracy Buchanan

Tracy Buchanan kaldte lidt i sjov MIN SØSTERS HEMMELIGHED for bøgernes svar på Usain Bolt: Bogen spurtede nemlig op til toppen af Amazons bestsellerliste, da den udkom. 

Nu er den her på dansk - og klar til at lave samme nummer. MIN SØSTERS HEMMELIGHED er en oplagt julegave til alle der kan lide at læse bøger af Lucinda Riley, Kate Morton og Kimberley Freeman. Det er en tryllebindende familiesaga fyldt med hemmeligheder, løgne, romantik og fængslende spænding. 

Læs mere
Læs mere om Tracy Buchanans Min Søsters hemmelighed her.

 

6. Amanda Prowse: EN MORS HISTORIE

 En mors historie af Amanda Prowse

Find tudepapiret frem! Den her rykker hårdt i tårekanalerne. Den er en barsk bog om det der må være en nyslået mors værste mareridt. Moderskabet er nemlig langt fra det som historiens hovedperson drømmer om.

EN MORS HISTORIE er en gribende fortælling fra Amanda Prowse, der om nogen forstår at skrive fortællinger i øjenhøjde med læseren. Hvis du er på udkig efter en rørende fortælling med dybde, så anbefaler vi Amanda Prowse og EN MORS HISTORIE.

Læs mere
Læs mere om En mors historie af Amanda Prowse her

 

RIGTIG GOD BOG-JUL!

 

I 2017 kan du glæde dig til nye udgivelser fra blandt andre Elle Kennedy, Gail McHugh, Erin Watt, Nora Roberts, Kristen Callihan og Brittainy C. Cherry.

 



Ældre indlæg Nyere indlæg


  • SUsanne RÜtzou on

    Jeg vil elske at læse denne bog

  • SOnja BEch on

    Tracy Buchanan: " Min søsters hemmelighed" er bare mit ønske..

  • Anita Friis on

    Jeg tænker at ønske mig “En mors historie”.


Skriv en kommentar