Sommerlæsning: Fem bøger til din ferie

Elle Kennedy Erin Watt Kamp til stregen Løgneren Min søsters hemmelighed Nora Roberts Off campus Papirprinsessen Simona Ahrnstedt Smukke bøger Sommerbøger Sommerferie Sommerlæsning Summer read The Royals Tracy Buchanan Vovestykket

Sommerferien banker så småt på døren, og vi ved godt, hvad det betyder: Mere tid til at læse!  

Nu er der endelig tid til at sætte sig, slappe af og nyde bøger på stribe – hvad enten det er herhjemme i haven, på en varm strand sydpå eller i en hyggelig park i en travl storby. Flamingo har en masse lækre bøger, som er perfekte til en dag i solen (eller i sofaen, når det danske vejr bliver lidt for upålideligt).  

Hvis du er i tvivl om, hvilke bøger du skal læse, så anbefaler vi her 5 af Flamingos lækreste sommerlæsninger. Der er noget for alle, der ikke kan stå for kærlighed, humor og lykkelige slutninger. 

 

1. Erin Watt: Papirprinsessen

Papirprinsessen er den første bog i den længeventede Royals-serie. Bag forfatternavnet Erin Watt gemmer sig den berømte forfatterduo Elle Kennedy og Jen Frederick. Begge forfattere har udgivet flere bestsellere og sammen har de skrevet en velskrevet, underholdende serie, som har det bedste fra begge forfatterskaber. Papirprinsessen handler om den fattige pige Ellas rejse ind i en fremmed verden af glamour, hemmeligheder og fordomme.  Bogen er til dem, der elsker New Adult-genren og som gerne ser Gossip Girl, SKAM og amerikanske collegefilm. 


Om bogen:
Udgivelsesdato: 20. juni 2017.
Køb den her


Sådan starter historien: 
"Ella, rektor vil gerne tale med dig, ” siger matematiklærer miss Weir, inden det lykkes mig at smutte indenfor i hendes klasselokale”. Jeg ser på mit ur.
”Jeg kommer altså ikke for sent.”
Klokken er et minut i ni, og det her ur går aldrig forkert. Det er det mest kostbare, jeg ejer. Min mor siger, det har været min fars. Ud over sin sæd er det det eneste, han efterlod sig. 

 

 

2. Simona Ahrnstedt: Vovestykket

Vovestykket af Simona Ahrnstedt er den tredje og sidste bog i hendes svenske samtidstrilogi. Simona er en moderne kvinde med meget på hjerte og det ses gennem de vigtige emner, bøgerne berører og de stærke karakterer, Simona præsenterer. I et interview med Publishers Weekly har hun udtalt: ”En mand, der respekterer en kvinde som sin ligemand – det må være det mest sexede, der findes” og den tanke præger Vovestykket, hvor vi møder to personer, plaget af deres fortid, som kæmper for at tro på kærligheden og hinanden. Serien udkommer på mere end 17 sprog, og det er den første svenske romance til at blive oversat og udgivet i USA.   

 

Om bogen:
Udgivelsesdato: 7. juni 2017.
Køb den her

Sådan starter historien:
Ambra Vinter kiggede ned i sin notesblog. Artikelidéer, et telefonnummer til en person, hun havde interviewet, samt en påmindelse til sig selv om at købe kaffe. Det sidste havde hun understreget to gange.

 

 

3. Elle Kennedy: Kamp til stregen



Vores tredje sommerlæsningsforslag er endnu en selvstændig afslutning på en fantastisk serie. Kamp til Stregen er den fjerde og sidste bog i New Adult-serien Off Campus. I denne bog følger vi to nye hovedpersoner, Tucker og Sabrina, fra vennegruppen på Briar Campus. Med Kamp til stregen binder Elle Kennedy smukt en knude på en serie med alt, hvad ens sommertiltrængte hjerte kan begære. I en anmeldelse skriver Bogfinken der meget tydeligt: ”Hun formår at få hjertet til at slå lidt hårdere, munden til at smile og grinet til at bryde frem. Okay, også tårerne indimellem. Hun har det hele, og jeg er faktisk helt trist over at Kamp til stregen var sidste bog i serien. Jeg kan ikke anbefale Off Campus serien nok, til alle romantiske hjerter eller new adult læsere”.

 

Om bogen: 
Udgivelsesdato: 15. marts 2017.
Køb den her.

Sådan starter historien: 

”Pis. Pis. Pis. Piiiiiiiis. Hvor er mine nøgler?” Uret i den smalle gang fortæller mig, at jeg har 52 minutter til at klare en køretur, der tager 68 minutter, hvis jeg ikke vil komme for sent til festen. 

 


4. Tracy Buchanan: Min søsters hemmelighed


Min Søsters Hemmelighed
 er en rigtig feriebog med et mysterium, der skal løses. Hovedpersonen Willow opdager en dyb hemmelighed skjult i familien. På sin jagt efter svar rejser Willow rundt i hele verden lige fra små, græske middelhavsøer til Indien, Østrig og Kasakhstan. Tracy Buchanan arbejder selv som rejseskribent og hendes trang til eventyr skinner igennem i Min Søsters Hemmelighed. Det er svært ikke at få lyst til at rejse, opleve og undersøge, når man læser om Willows vej rundt i verden efter spor til at løse gåden om sine forældres hemmelighed. 

 

Om bogen: 
Udgivelsesdato: 13. oktober 2016.
Køb den her. 

Sådan starter historien: 

Faith lå stille. Regnen vædede hendes ansigt og slog mod den bløde hud på hendes fremstrakte håndflader. Hun hørte stemmer og skridt, men hun kunne ikke bevæge sig eller sige noget. 

 


5. Nora Roberts: Løgneren



Nora Roberts er en fænomenal forfatter med mange gode bøger i bagagen og Løgneren er ingen undtagelse. Løgneren tilhører den populære romance undergenre cosy crime, hvor kærlighed og spænding kombineres i en historie, hvor både handling, personer og miljø gør bogen spændende. Noras store styrke er hendes persongalleri. Hendes karakterer bliver levende på siderne, og hvor spændingselementerne driver læseren frem, så styrer personerne læserens følelser undervejs. I en artikel i The Guardian bliver hun kaldt ”The woman who rewrote the rules of romantic fiction på grund af hendes moderne, selvstændige, kvindelige karakterer og hendes legen med genrer. Begge dele gør sig gældende i Løgneren og det gør bogen til perfekt til ferielæsning.

 

Om bogen: 
Udgivelsesdato: 1. april 2017.
Køb den her. 

Sådan starter historien:
I det store hus – og Shelby ville altid tænke på det som det store hus – sad hun i sin mands store læderstol ved hans store, vigtige skrivebord. Stolen var espressofarvet, ikke brun. Richard havde været meget nøjeregnende med den slags detaljer.



Ældre indlæg


Skriv en kommentar