Kimberley Freeman

Kimberley Freeman

Kimberley Freeman hedder rigtigt Kim Wilkins, men skriver sine kærlighedsromaner under pseudonymet Kimberley Freeman. Hun er født i London, men opvokset i Queensland i Australien og bor i Brisbane med sin familie. Hun har en phd. i litteratur fra universitetet i Brisbane, hvor hun også underviser i dag i creative writing.

Kim skriver inden for mange forskellige genrer og hendes debut var horrorromanen The Infernal fra 1997. Hun vandt blandt andet den australske fiktionspris Aurealis Award i kategorierne horror og fantasy. Siden da har hun skrevet både inden for fantasy, Young Adult, New Adult og romance.

Hendes fantasi skinner igennem på tværs af genrer, og det er en af årsagerne til, at Kims (eller Kimberleys) kærlighedsromaner passer perfekt ind på Flamingo.